iliia d e : Ceilens Skalier ensdannede. Hovedfladen Imekrwnmel, symmelrisk efler Tveraxen,
ifsi/mmelrkk efler kxngdeaxen. Sidefladerne nsymmelriske efler begge Axcr, indbyrdes
uligeslore. TversniUci kiledannel. Ingen MidlknnsI, men underliden svage Endeknaster. —
Char , emend. — De to lieilieiihoreiule d aiiske S læ g te r Ep itliem ia og H iman tid ium
(incl. E u n o tia A iitt., see nedenf.) sta a e i samme E o rh o ld til liinanden som D iatoma
og F ra g ila ria , o. s, v. ; den fprstnævnte Slægt e r fo rsy n et b a ad e med Overflade-
sk u lp tiir og K ib b e r; hos den sidstnævnte mangle Ribberne.
GEN. 1. E P I ÏH E M IA (BRÉBISSON).
Sm ith S y n o p s ., v o l. I, p. 11. — G ru n ow , V e rh a n d l. etc . Bd. X I I , p . 321: C h a r , e m e n d .
T v e rsn itte t a f C ellern e b a ad e hos d eune og den fplgende Slægt e r væsentligt
tra p e z o id a li elle r k ile d a n n e t, d a de to S id eflad er a ltid ere ulige s to r e , id e t den
konvexe Sideflade ( R y g s i d e n ) c r b re d e re end deu ko n k av e e lle r m in d re konvexe
( B u g s i d e n ) . D e tte F o rh o ld e r a lle red e frem hæv et a f K ü tz in g ') og e r h e lle r ik k e
v au sk eligt a t overbevise sig om , n a a r man u n d e rsp g e r en Celle fra alle S id e r ; det
e r d e rfo r p a a fa ld e n d e , a t Smith b enæ g ter Rig tig h ed en af Kützings A n sk u e lse , id e t
han s ig e r: „A section of th e fru s tu le would p re sen t an o utline of v aried form,
e ith e r e llip tic a l o r q u a d r ila te r a l, o r th a t of two n e a rly p e rfe c t circles u n ited by an
oblong is thm u s; th e shape of th e fru s tu le in th e la tte r case may be com p a red to
th a t of a coffee b e rry o r more co rre c tly to a g ra in of wheat, h u t in no case w ould
th e section p re s e n t a tra p e zo id a l o u tlin e “ "). Smiths Op fattelse a f Cellens F o rm
e r im id le rtid in g eu lu n d e uforeiielig med Kiitz in g s; a t T v e rsn itte t k a ld e s tra p e zo id a li
ma a nemlig ik k e fo rsta a e s med m a th en ia tisk Npiagtighed, men a n ty d e r b lo t, a t den
ene Sideflade e r b re d e re end den an d en ; Omridset a f T væ rsn itte t e r a ltid væsen tlig
tra p e z o id a li, og h e rtil k om m e r saa hos de en k e lte A r te r de pvrige sp ecielle F o r-
s lije llig h ed e r, som n av n lig h e ro d e rp a a , om de en k e lte K la p p e r e re m e re e lle r
min d re livælvede. Hos de fleste A r te r e re S k a lle rn e navnlig in d b p ied e s tæ rk t p a a
Bugsiden, og d en indbpiede R an d viser sig d a b a ad e fra Hovedfladen og Sidefladen
som en g jen n emsk in n en d e mp rk L in ie, (s. F ig . n ostr. X X II, z), d e r i E e g len vel e r
a n ty d e t p a a F o rfa tte rn e s F ig u re r, men hvis Bety d n in g saavidt mig h e k je n d t h id til ik k e e r
om ta lt. De forskjellige h e r omtalte F o rh o ld fo rsta a e s le t veil a t sammenligne Figg.
a f E p i t h e m i a g l o b i f e r a Tab. n o str. YH, F ig . X X I I , 1— 4, a f h vilke F ig . 4
frem stiller T v e rsn itte t, d e r væ sen tlig t e r tra p e zo id a li e lle r k ile d a n n e t, men tillig e
ved de s tæ rk t in d b p ied e S k a lie r n eto p k om m e r til a t ligne e t H v cd ek o rn . — E ib -
b e rn e ,'s om b a ad e Sm ith " ) og Gr unow“) b e trag te som h u le K a n a le r, ma a je g med
P r itc h a rd * ) o. A. ansee for solide frcm iag en d c F o rty k k e lse r p a a Sk allen s Inderflade.
') K ie s e ls c h a l. B a c ili., p. 33.
') S y n o p s is v o l. I , p. 11.
’ ) V e rh a n d l. d e r z o o l.-b o t. Ges. in W ie n , Bd. X , p. 500.
*) P r it c h a rd In fu s . 1861, p. 750.
1. E P IT H EM IA G L O B IF E R A N. SP.
T a b . n o s tr . V I, F ig . X X II.
H o v e d f l a d e n s Omrids knæbeiel, paa Midien oppuslel. S i d e f l a d e n væsentlig
reklangulær, oppuslel paa Midien. H i b b e r n e uregelmæssigl boiede, lemmelig svage og
lælsliUede, c. 2 0 : 0 ,0 5 ’“"'. P u n k l l i n i e r megel fine og lælte, c. 0 0 : 0 ,0 5 " " “. Læn g d e
= 0,150'"«' — 0 ,2 5 0 ""“.
Den n e A rt u dm æ rk e r sig saavel ved sin S tp rre ls e , som ved den eien dommelige
k n g le d an iicd e Udvidclse p a a M id te n , d e r ved fp rste 0 ie k a s t giver den
ot fra de pvrige b ek jen d te A r te r fo rsk je llig t U d se en d e. P u n k tlin ie rn e e re om tren t
3 Gauge saa ta lrig e som R ib b e rn e o g , sk jp n d t de e re sa a fine og tæ ts tille d e , dog
forholdsviis le tte a t tæ l le , da d e t imellem dem og R ib b e rn e liggende L ag a f Cellevæggen
e r temme lig ty k t. F ig . X X II, 1 v ise r en Skal fra Hovedfladen in d s tille t
saaledes, a t k u n R ib h e rn e og E n d e rn e a t P u n k tlin ie rn e se e s ; F ig . X X II, 2 derimod
en Skal, hv o r P u n k tlin ie rn e e re in d s tille d e i F o cu s, medens E ib b e ru e s K o n tu re r ere
u k la re . T væ rsn itte t (Fig. X X II, 4) e r væsentlig k ile d a n n e t og v is e r , a t Sk a lle rn e
e re s tæ rk t in d b p ied e p a a B u gsiden ; B an d en af den in d b p ied e D e e l (Fig. X X II, 4, z)
se e r man fra Hovedfladen og fra Sidefladen som en mp rk L in ie (X XII, 1— 3, z),
hvis F o rm v iser, a t Indhpiiiingen e r s tæ rk e s t lige p a a Midten. Rygsiden (XXII, 3) ' )
og Bugsiden ore væsen tlig t e n sd a n n e d e ; k u n e r Bu gsiden m eg et sm a lle re og ta g e r
sig noget an d e rlcd e s u d , fordi man s e e r R y g sid en s b re d e re K o n tu r som en Ramme
udenom.
B r a k v a n d . H id til k n n fnnden i H a sm a rk Mose i d e t n o rd lig e F y e n . D a
denne Mose h a a d e in d e b o ld e r Saltvancls- og F e rs k v a n d s a rle r, ma a d e t in d til v id e re
h en s ta a e u a fg jo rt, hvor A rte n eg en tlig h p re r hjemnie.
2. E P IT H EM IA TD R G ID A W. SMITH.
S y n o p s is P L I , F ig . 2.
E p i th em ia tu rg id a K g .: G ru n ow V e rh a n d l. e tc . B d . X I I , p . 322 sq q .
Fe r s k - og S a l l v a n d . Synes a t væ re en a f vore almin d e lig ste Diatomeer,
n avnlig i F e r s k v a n d , men e r h e lle r ik k e sjeld en i S a ltv a n d , fa stsid d en d e p a a E c to c
a rp u s , C o n ferv er o. desl. D en anfpres i A lmindelighed af Forff. som fastsid d eu d e,
men don findes ogsaa fu ld stæn d ig fritsvpmmende og d an n e n d e e t ty k t b ru n t L ag i
Van d sk o rp en i S o lsk in , saa led e s f. Ex . Damme ved L y n g b j'; G rp ttc r i Spiuler-
m a rk e n ; o. H. St.
3. E P IT H EM IA G R A K U LA TA „K Ü T Z IN G “ .
Sm ith S y n o p s is , P l. I, F ig . 3.
F e r s k v a n d . S j æ l l a n d . E n Skovgrpft i T e g ls trn p Hegn ved Helsin g p r.
') U r ig tig t b e te g n e t v ed b isle d e tfc ir ved li'.