:l;'
Midlhoteii. Punkilinier c. 42■' kdic Iniujs Soiinneiu’. Hindf i l i i i idons S k u l i i t v r
uhrkjcndl. Længde = 0 ,0 0 0 '""' — 0,000'""'.
D luiiipi' saimiiciiluengeiido, b u ck nm im e d e Jiaaiid, a f hvilke je g luir ia g tta g e t
E x e in p la re r p a a indtil 5,( Celle.
E n smnk og s iirlig t u d a rb c id e t A r t, d e r d e rfo r c r saam eg et v aiiskeligerc
at b e sk riv e og b ed st o p fa tte s gjemiem E ig iire riic , a f livilko Eig. T i l l , 4 an g iv er
Eornioii a t T v o r s n itte t, la g t gjemiem Midtliwien. De sk n lp tu rlp se B a a n d vexle bety
d e lig t i B re d d e ; liyppigst liave do dot Udse eude som i F ig . V III, 6 ; in in d re
liy p p ig t c re de saa snialle som i I'ig . VIII, 1 og 2. I fp rste Tilfælde findes k u n
ceil Kække Korn p a a dct sniallesto P a r ti melleiii d e t n cd e rs te a f dc skiilptiirlpsc
B a an d og Spminciie; i sidste Tiltleldo tiiules to R æ k k c r.
S a l l v a n d . H id til k un fu n d en i d e t b r u n e M o l e e r fra PTiur, h v o r den
c r temmelig hyppig.
FAM. 4. FRAGlJiARIEÆ (KÜTZING).
Cellens Skuller ensdannede. Hovedfladens og Sidefladens Omrids allid stjmmelrLske
efter den relie eller S-furmigl krmmnede Længdeaxe, underliden lillige efler Tveraxen.
S k a l l e n s 0 ver f l a d e u d e n f r e m s p r i n g e n d e Pr oc e s s e r . I n g e n i n d r e Di a p
h r a gme r . Skulpluren paa Skallerne gjennemgaaende dannel a f Punkter (K o rn }, der
erc mere eller mindre sammenflgdende i P u n k t l i n i e r og o r d n e d e paa forskjellig
.Maade i F o r h o l d HI L æ n g d e a x e n ; ofle findes lillige stærkere Libber. I n g e n Midl -
k n a s t , men underliden svage Endeknaster. Bindehinden svagl udviklel, uden (stjnlig)
Skutplur. — Ch a r , eme nd.
Do b ek jen d te A r te r leve, en ten fritsvpiniiieiide (en k eltv iis e lle r i Kolo n ie r)
e lle r fasth e fted e.
Saaledes som I'a n iilie n lie r e r b eg ræ n d s e t, u dm æ rk e r den sig ik k e ved
mange positive K a r a k t e r e r , men e r sn a re re ved en R æ k k e n eg a tiv e Bestemme lser
a d sk ilt fra dc pvrige. F o rs a a v id t b n rd e den ma ask ee sn a re re stilles som den fprste
(e lle r sid ste) i Ræklcen a f F am ilie rn e , d a de a n d re p a a en M a ad e u dvikle sig p a a
B asis a f d en ; saaled es k u n n e de to foreg aa eu d e F am ilie r tæ u k e s fremkomne af
næ rvæ ren d e ved on Modifikation a f S k u lp tu re n og Udvikliiig a f P ro e e s s e r; den
fplgende F am ilie ved U d viklingen a f D ia p h ra gm e r; N av ic iile c rn e ved Mid t-
k iia sten s l'r cm k om s t; o. s. fr, — De u n d e r F ra g ila rie e rn e lier saninienstillcde
S læ g te r e re som b e k je n d t o rd n ed e p a a temme lig fo rsk jellig M a ad e lios de fo rskjellige
F o r f a tt e r e , som ofte st i to e lle r fle re F am ilie r, og navnlig c r d e t
g je n n em g a a en d e , a t do k iled an n ed e F o rm e r (Meridieæ K ü tz in g , M erid io n eæ
Grunow, o. s. v.), e re Ije rn ed e fra de pvrige, en Sondriiig, d e r e r ligesaa n n atu rlig ,
som om man vilde ad sk ille S læg ten Corinna fra Ilem ia u lid c rn e s I'a in ilie . Den rig tige
G ru p p e rin g giv e r sig a t sig selv, n a a r man fa a e r 0 ie for den næ s ten gjennem
alle F am ilie r g aa ciid e Tv ed elin g a f regelmæssige og k iled an n ed e F o rm e r.
TBIB. I. EBAOILAIUEÆ GENUIN.E.
Hovedfladens og Sidefladens Omrids symmelrisk saavel efler Længdeaxen som
efler Tveraxen.
GEN. 1. PLAGIOGRAMMA G R EV IL L E .
J o u n i. o f microsc. .science, vol. VII (1859), p. 208.
D e n n e Slæg t e r u tv iv lsom t med fiild F p ie a f Grev ille u d sk ilt fra de iiær-
sta a en d e S læ g te r, iiv o rtil de fp rs t b ek jen d te A r te r lie n re g n e d e s , og e r ligeledes 1
d e t H ele r ig tig t b eg ræ n d s e t a f F o r f a tte r e n . K u n maa b em æ rk e s an g a a en d e de sa a k
a ld te viltæ, livormed C e lle rn e siges a t væ re fo rsy n ed e , a t d e tte U d try k lielst bpr
nn d g aa es som vild led en d e og ofte m isb rn g t p a a fo rsk jellig Maade. Hvad d e r i
næ rvæ ren d e Tilfælde k aldes „v itta i“ , e r s tæ rk e R ib b e r (costæ), d e r sp rin g e frem
p a a S k a llen s In d e rfla d e og iin d e rtid en e rc m e re e lle r m in d re ud v id ed e til begge
Sider. —* Slægten s lu tte r sig v istn o k i d e t Hele næ rm e st til Slægten D ia tom a , sa a ledes
som d en n e i d e t b'plgeude e r b eg ræ n d set. I en an d en H en seen d e d an n e r
den en smnk Overgaug til E id d u lp liie rn e , n avnlig gjennem n ed en an fp rte Ar t , iivis
n o g e t frem sp rin g en d e H jp rn e næ n n e sig til a t k u n n e k ald es P ro e e s s e r.
1. PLAGIOGRAMMA STAÜROPHORUM (GREGORY).
Dcnticula s ta im ip h o ra : Gregory in Tran.sact. o f th e Edinl). society, vol. XXI, PL
Fig. 37.
Greville h a r (1. c.) fo ra n d re t d e t o p rin d e lig e Artsnai'U og o p fp rt A rten
n n d e r Navn a f P lag io g ram m a G reg o rian um , fo rd i U d try k k e t „ s ta u ro p iio ra “ egentlig
p a s se r p a a hele Slægten, D a d en n e F rem g a n g sm a ad e fo rme en tlig e r m in d re rigtig,
og k o n sek v en t vilde fo ran led ig e idelige Omby tn in g er a f Artsiiav n e, lia r je g lubelioldt
d e t oprindelige.
S a l l v a n d . I Mængde mellem B u n d le re t i K a t t e g a t u d fo r H ellebæk ,
p a a en Dybde a f 1 0— 12 F av iie ; k n n dpde Celler. T id lig e re k un ia g tta g e t p a a et
P a r S ted e r ved de slio tsk e K y s te r.
GEN. 2. DIATOMA (D E CANDOLLE).
Skulpturen ilobbell: Deels en finere orerfladisk S k u lp h tr , dannel a f Punktlinier,
deels en indre S k id p tu r , dannel a f Ugeligl fordeelle Bibber. Forovrigl Familiekarakleren.
— Char , emend.
Do b ek jen d te A r te r fo rekomme d ec ís i zigzagdannode e lle r b a a n d d an n ed e
K o lo n ie r, doels eu k e ltv iis, og en ten frie e lle r fasth e fted e.
U n d e r d en n e og den fplgende Slæ g t lia r je g s amm en stillet A rte rn e a f de
líos vistnok alie F o r f a tte r e an tag n e S læ g te r I) l a t o m a , F r a g i l a r i a , O d o n t i d i u m
og D e i i t i c u l a . Man belipver ik k e a t lieskjæftige sig længe med de d erlien h p ren d e
F o rm e r for a t e rk je n d e , a t d e r ikke lig g e r nogen n a tiiriig B e trag tn in g a f F o rlio id o n e