l;!í
og 1 2 , a). S aad an n e F o n n e r ero s tre n g t ta g e t ikke læ n g e re symme triske efter
Tværaxen, ligesom Ilib b e n io ov erb o v ed e t, selv om d e r liiules samme A n ta l p a a beggo
S id e r a f M id tp u n k te t, ofte e re noget nreg clmæssig t b u g ted e og stilled e i nlige Af-
s tan d fra liv eran d re. D e t fplger im id le rtid a f sig selv, a t d e r ik k e k an være T a le
om en stræ n g m a tb em a tisk Sy n n n o tri, livor man lia r mod levende O rg an isme r a t
gjpre. Symme trien c r ty p isk tils ted e líos disse F o rm e r e fte r beggo A x o r, hvad
d e r beclst sees ved en Sanimenligning med den e fte r T væ rax en ty p isk usymme triske
Slæg t C o rin n a (T ab . I l l , F ig . Y III). Den oplipiede K an t, d e r ad sk illc r Hovedfladen
fra S k a llen s Sideflade, sees b ed s t p a a ïv æ r s n it te t , d e r d erv ed fa a e r ende el a f sin
eiendommelige F o rm (Fig. I, 7, d). — H em iau lu s P ro te u s e r i d e t H ele an a lo g
meil B id d u lp h ia r e g i n a ') e lle r B id d u lp liia p u lc lie lla "), d e r begge v a rie re p a a lignende
Maade, — den fp rste i Tværlipienes A n ta l, den sidste i A n ta lle t a f T væ rrib b e rn e .
S a l l v a n d . F in d e s i næsten alle de P rp v e r a f M o l e e r fra d e t nord lig e
J y lla n d , som je g h a r liav t Le ilig b ed til a t und ersp g e, men 1 fo rsk je llig Mængde
i S ty k k e rn e fra de forskjellige L o k a lite te r og i Regien lum som B ru d s ty k k e r.
Hy p p ig st e r den i det livide Mo lee r fra M o r s , og sæ rlig t u dm æ rk e t foro-
k om m e r den i et en k e lt S ty k k e , (hvis specielle F in d e s te d ik k e c r b ek jen d t), som
o fte st i hele E x em p la re r og 1 k o rte B aan d p a a 2 — 5 In d iv id e r, sam t s a a byppig,
a t man fin d e r ta lrig e S ty k k e r i liv e rt Gr a n , som lægges n n d e r Mik ro sk o p et.
Sjældiiest findes den i d e t b ru iie M o le e r fra F u u r.
2. HEMIAULUS IIOSTILIS N. SP.
Tab. iiostr. I, Fig. II.
G r v n d f l a d e n s Omrids bredl elliplisk, korl lilspidsel, vde.n Jndskærimjer.
Un v e d f l a d en s Omrids elliplisk, med en Inieformig Imbkæring henimod begge linder,
l i n d e p r u c e s s e r n e temmelig heie, solide i deres oversle Deel, med fremspringende Kjol
paa Ydrrkonleii. ■ To r n e n e ■ megel lange og reite, ganske kori nedlobende. Hovedfladen
kerer mellem Endeprocesserne een slor, a fnm d el Trerhoi, ingen sideslUlede. S k u l p l u r e n
p a a S k a l l e r n e dannet a f forhold.sviis smaa, fjernlsliUede Korn, der ere finere og
hellere samlede paa Orerfladen a f den midlslilledc Tveriwi; desuden findes paa hver Side
a f denne en Iverlebende Pdbbe, der kun er .svagl fremspringende paa Inderfladen og ikke
forlænger sig om paa Skallens Sideflade. f í i n d e h i n d e n s S k u l p t u r ubekjendl. Grund-
flndrns Læn g d e = 0,0 3 0 '""' — 0,073""".
F r i d e t Hele finere og sp in k le re end den fo reg aa en d e A rt og le t kjeii-
ilelig ved sine lange re tte T o rn e , den s p r e d te , ty n d e S k u lp tu r , sam t ved det ipiiie-
fab len d e Fo rlio ld , a t d e t in d re L um en i de b jp rn e stilled e P ro e e s s e r ik k e n a a e r lieelt
op til Sp id sen , men sta iid se r e t S ty k k e u n d e r denne, saa a t P ro co ssen s p verste
D e e l e r solid (Fig. II, 1 a). Den v a ric re r meget i S tp rre lse , men ik k e s j'iid c rlig i
F o rm , og n av n lig lindes d e r a ltid k im een Tve rlipi mellem E n d e p ro c e s se rn e .
Ilo v ed tiad e ii e r ik k e a d sk ü t fra Sk allen s Sid eflad e vod n ogen særlig o p h p ie t K an t
') Smith S y n o p s., Fig . 323.
0 Smith Synops., F ig 321.
som hos foreg. A r t ; F o rh o ld e t mellem de to F la d e r sees b e d s t fra 'J'væ rsiiittc t, d e r
i det H e le h a r en k a ra k te ris tisk b’o riii, som im id le rtid h e d re oiifattcs af F ig u ren
(Fig. II, 6) end af cii Beskrivelse.
S a l l v a n d . Temme lig hyp p ig i d e t h riiiie M o l o e r fra F in ir : i de andre
M o le e ra rte r e r den h id til ik k e ia.gttaget.
;î . HEMIAULUS FEBRUATUS N. SP.
Tab. n oslr. 11, Fig V.
G VÌI n d f i n d ens Omrids rcgelnvrssig elliptisk, ikke lilsjjidset, og nden Ind-
skxringcr. Hoved f i n d e n s Omrids hueformigl indskaaren henimod begge Ender. Ihred-
fladen adskill fra Skallens Sideflade ved cn ophoiel Kanl. E n d e p r o c e s s e r n e hole og
skerke, uden fremspringende Kjol. T o r n e n e korle og smalle, buekrummede, nedlobende
längs Processens indadvendle Side. Mellem Processerne findes een midtslillet, forholdsviis
lap og afrundet Hdbuglning (Tverhoi). S k u l p l u r en p a a S k a l l e r n e dannel a f store,
lælsliUede, ofle kanlede Korn, der navnlig ere storsi og iællesl paa Siderne og Overfladen
n f Tvorhoien; desuden paa hver Side a f denne en buekrummel Tværribbe, der kun forlober
paa Hovedfladen. S k u l p l u r e n p a a Bi n d e h i n d e n megel fine Punkler, ordnede i decus-
sale Linier. Læn g d e af Grnndflaclen = 0 ,0 1 — 0,06""".
L ig n e r i flere H en s e en d e r min d re E x em p la re r a f H em iau lu s P ro te u s baade
i F o rm e n a f Sidefladen og T væ rsn itte t, samt tild e e ls i Hen se en d e til T o rn e n e , men
ad sk ille s le t ved den reg elm æ ssig t e llip tisk e G ru n d flad e, den ecnlige Midtbpi, den
Stan k e S k u lp tu r , den svage Kjpl p a a P ro c e s s e rn e , o. s. fr. Smaa In d iv id e r (Fig.
M. G) faae e t n o g e t fo ra n d re t U d se en d e fra Sidefladen d e rv ed a t d e t n ed e rs te , il;ke
iiid sk a a rn e P a r ti a f S k allen e r forholdsviis meget hpit, 1 livilken H en se en d e A rte n ganske
Stemmer o verens med de beslæ g ted e Bid d u lp liie r, n avnlig m ed Bid d u lp h ia a u r ita ' ).
Som o venfor (p. 4 6 ) a n fp rt e r d enne A rt m a a sk e tid lig e re s e e t og b e skroven
a f E lire n b e rg som H em iau lu s aiita rc ticu s.
S a l l v a n d . F o re k om m e r i a l l e Mo 1 c e r p r p v e r n g , liyppigst i d e t b ru n e
Mo lee r fra P’u u r.
GEN. 2. TR IN A C R IA GEN. NOYL
Hovedfladens Omrids regebnæssig Irekanlel (med tre Axer a f samme VærdiJ; dens
Overflade med Ire hjornestiUede Processer, som hver ende med lo Torne. Forovrigl
Familiekarakleren.
De mig b ek jen d te A r te r d an n e sammenliængeude , b a an d fo rm ed e K o lo n ie r,
id e t ligesom hos den fo reg a a en d e Slæg t T o rn e n e fra to og to N ab o c e lle r g rib e ind
forbì liv eran d re.
Rimeligviis e re en k e lte A r te r a f d enne Slæ g t a lle red e tid lig e re b esk rev n e
u n d e r an d re S læg te r, n avnlig u iid c r S læ g ten T ric e ra tium , til b vilken T rin a c ria d an n e r
'.) J fr. Smith Synops., Pl. .X1,V. F ig . 319.