s tille r man rig tig t, sees ile im id le rtid a t væ re pa ra lle le . Den eiendommelige F ig u r,
(1er danne s p a a S id etiad cn inollem to og to sammeiistpdende Geller (Fig- X I, 1 1,
snd. X I, 8), og som liid rp re r d e rfra , a t K o n tu ren a f den dybe F u r e p a a Hovedlladen
sk iim c r igjenncni, e r navnlig ipinefaldende p a a tp rre ile E x em p la re r og g jp r Arten
k je n d e lig sclv fra Sidelladen.
D a R ab e iih o rs t kuii b a r led sag o t de offentliggjorte E x em p la re r (1. c.) af
dcnno A r t med cn temmelig k o rtfa tto t Diagnose og on noget sk iz z c re t Tegning, lia r
je g an s e c t d c t for liensigtsmæssigt a t faststillo den n oget npiere.
Fe r s k - og Br a k r a i u l . S j æl l a n i l ; YTindlpb vod Vedbæk, Humlebæk og
llo n ib æ k ; Nykildedam ved H e lsin g p r; Esrom K a n a l; Sorp Sp. F y e n : H a sm a rk
Mose ved Hofmansgave (B rak v an d ).
5. FRAGILARIA TENÜlCOLLIS N. SP.
Tab. n ostr. V, Fig. XIII.
Ho v e d f l a d e n konvex; dens Omrids paa Midien langstrukl leendannet, slærkl
indknebcn henimod de bredl hovedformede og foroven ßadl afrundede Ender. S i d e f l a d e n
rcktangulær med svagl vdtmgede Sider. S o m m e n e bvglede. S k u l p t u r e n p a a S k a l l e r n e
dannel a f slærke og lemmelig fjernlsliUede Punkllinier ; paa Hovedfladen divergere disse.
Linier ind mod Længdeaxen, og ere afbrudle lungs denne, medens de paa Sidefladen ere
omirent parallele; de 2 — 4 midlersle Punktlinier svagere end de ovrige. Punktlinier c.
2 6 : 0,0 2 5 "'"', lalle längs Sommen. Længde = 0,0 2 5 "'"' — 0 ,0 4 5 "“".
F o rek om m e r deels som frie Celler, deels som k o rte Baand, i livilke Celle
rn e k n n e re Ipst fo rb u n d n e , d a de p a a G ru nd a f de konvexe Ho v ed flad e r b lo t stpde
sammen m ed d eres m id te rs te Deel. D e t s tp rs te A n ta l Coller, je g b a r s e e t fo ren et,
e r 2 0 ; sædvanligt findes k u n 4— 6 sammen.
Fe r s k v a n d . S j æ l l a n d : S p rin g v an d sb assin et i b o tan isk I l a v e ; Nykildeclammen
v ed H e ls in g p r; d e t sid stnæv n te Sted i s to r Mængde. (D esu d en fu n d en i en Sämling
a f D ia tom e e r fra F æ rp e n ie , Lgb. no rd . Algebb. Nr. 3 0 , u d en N a v n , samlet a f
Lyngb.).
6. FRAGILARIA PARASITICA (W. SMITH).
O d o n tid ium? p a rasiticum W. Sm. : Synops., IT. LX, Fig. 375.
F in d e s i Reg ien fa stsid d en d e og d ee ls som en k e lte C eller (Sm ith b a r k n n seet
s a ad an n e ), deels som k o rte Z ig zag k jæd er p a a 2 — 4 In d iv id e r. A rtsn a v n e t ma a man
■ingen Y'ægt tillæ g g e , d a d e r ik k e h e r e r T a le om nogen v irk e lig Pa ra sitism e .
C e lle rn e findes vcl i Regien sid d en d e p a a s tp rre D ia tom e e r (Cym a to p lcn ra ap icu la ta ,
N itz sc tiia sigmoidea, o. ti. a.), men ogsaa p a a Clad o p lio re r, Ocdogonicr og p a a afilpde
Org an isme r, K a rb u n d te r a f G ram in e e r, o. desi. — Smith fo rm o d e r, a t den c r
„scarc ely s ilic eo u s “ , h v ilk e t ik k e e r T ilfæ ld e t; den vedligeholdor sin F o rm ufo ra
n d r e t i S y re r og i s tæ rk Varme.
D en hos os fun d n e B’o rm sv a rc r til H o v ed a rten i Smiths Synopsis. Kn
s a ad an V a rie te t med in d k n eb cn M id te , som Smitli a n fp re r, lia r je g ik k e ia g tta g e t,
og jeg an se e r d e t for tvivlsomt, a t den b p re r in d n n d e r d enne Art.
B r a k v a n d . Sjelden. F y e n : H a sm a rk Mose ved Hofmansgave.
7. FRAGILARIA TENERRIHA HIHI.
Diatoma h y a lin um Külz. :
Diatoma vitreum K ü tz .:
Kieselsdial. Bac ill., Tab. 17, F ig . XX; Tab, 5. F ig , V II;
Tab 17, F ig . XIX; etc.
Diatoma liyalinum Kütz. ct Diatoma min imum W. Sm .: Synops., P l. XLI, Fig. 312 et 313.
Do c ite rcd e F ig u r e r fremstille u tv iv lsomt k u n s tp rrc og m iu d re F o rm e r af
en og samme A rt, d e r b estän d ig v edligeliolder sin særeg n e F o rm og ik k e engang
v ex ier sa a m eg et i S tp rre lso som de ü e ste an d re Diatomeer, Kützing (1. c.) besk rev
fp rst A rte n u n d e r de to ovennævnte Navne. Smitli fo ren ed e dom g anske ined R e tte
u n d e r sin D iatoma liyalinum, men besk rev m æ rk e lig t nok sam tid ig t de min d re In d iv id e r
som en egen A rt D ia tom a minimum, d e r i iiigen Hen se en d e e r fo rsk jellig fra de
pvrige F o rm e r, og tilm ed g anske stem m e r ov eren s mod Kützings Tegniiig a f D ia tom a
v itr e um ') . — D a de æ ld re A rtsn av n e deels e re s am tid ig e , deels liave f a a e t fo rskjellig
Bety d n in g , syiites d e t m e e st liensigtsmæssigt, a t samle F ó rm em e u n d e r e t
n y t Navn.
S al i - og Br a k v a n d . 0 r e s u n d e t : F le r e Sto d e r a lmin d e lig som Bek læd -
ning p a a mindre T a n g a rte r. K a t t e g a t : H yppig mellem H e ls in g p r og N a k k e lio v e d ;
omkring Hofmansgave; K y steriie ved F la d s tra n d (Hb. H. B. H. Nr. 2, n d en Navn,
sam le t a f Horn eman n ).
(GEN. 4.) SYNEDRA EH R EN B ER G .
Denne Slægt, som e r o p s tille t a f E b re n b e rg 1 8 3 0 " ), k n n d e e fte r d en o p - .
rin d e lig e noget u b e s tem te D iag n o s e : „B a c illa ria affixa, p ed ic e lla ta , sæpe dicbotoma,
apice d ila ta ta “ , in d b e fa ttc meget fo rsk je llig a rted e T y p e r; og skjpiidt en s to r D e e l af
de m e e st ipin efald en d e afvigende F o rm e r e fte rh a an d e n e re blevne fje rn ed e , om fa tte r
den n u væ ren d e S y stem a tik dog en d n u u n d e r d e tte Slægtsnavn n ieg et u e en sa rted e
D ia tom e e r, ligesom ogsaa Slægten a f deu G ru n d b a r væ re t b e n s a t p a a de me est fo rskjellige
S te d e r i S y steme t. D en en e ste Ov erensstemmelse mellem de A rte r, d e r
nu sædvanligt b en reg n e s u n d e r demie S læ g t, e r d o n , a t d e t e r meget lange og
smalle F o rm e r , d e r ik k e u dm æ rk e sig ved sy n d e rlig t frcm træ d en d e K a r a k te r e r ;
men d e t ü s ik k ro i d enne S læ g lso p fattelse e r i den sen e re T id b lev en me re
og m e re a lmin de lig t e rk je n d t, og d e t e r ö fte re bleven n d ta lt, a t en gjen-
nenig aaen d e Revision a f Slægten v a r npdvendig. F o r a t en s a ad an Révision
im id le rtid skiiide blive b ru g b a r, m a a tte den s tp tte sig til e t la n g t me re omfa ttende
M a te ria le end det, je g h a r liav t til min R a a d ig lied ; je g b a r d erfo r, for a t und g aa e
iinyttig F o rv irrin g , b ib eh o ld t Slægten i den gængse B eg ræ n d sn in g og la d e t mig npie
med a t opfpre de hos os fundne A rte r. M en da d e t dog i flere H en s e en d e r kan
') Kütz. 1. c. Tab. 17, Fig, XIX.
D Abhdl, der Akad. der Wissenscli zu Berlin 1830, p. 40.