9 2 9 3
Dc belijeiulte xVrtor forekomme afvexlende (p e rio d isk ) b a ad e fu ld stæ n d ig t
fritsv 0mmende og iu d b y llcd e en k e ltv iis e lle r tle re sammeu i smaa k n g led an iied e
Sliim m a sser, ved livilke de sidde fa st p a a an d re Gjeustande.
Kjen d sk ab e t til Slægten Mastogloia e r forholdsviis ny t b a a d e h v ad Slægten
som s a ad an og hvad A rtc rn e an g a aer. Kiitzin g b eskrev rimeligviis fo rs t eu lierh eu -
h b rcn d e F o rm n n d e r Navn a t N av icu la M e le a g r is ') , men u d en a t frcmhæve de for
Slægten eiendommelige F o rh o ld ; seu e re blev en an d en F o rm b e sk rev en a f Thwaites
u n d e r Navn a f D ick ie ia D a n s e ii" ) ; men d e t v a r fp rs t Smitb som væ sen tlig t g ru u d -
lagde Slægten ved at b esk riv e og give gode T eg n in g er a f 5 b e rh en b p re n d e A rte r.
Slægten som s a ad an o p fatted e Smith derimo d u rig tig t, id e t b an antog, a t d e t iiidorste
L ag a f Skallerne, p a a h v ilk e t de k a ra k te ris tisk e E ib b e r c re an b rag te , v a r en „ a n u u lu s “
e lle r e t D iap h ragm a a f samme Beskaffenhed som dem vi k jen d e hos S tria te lle ru e ,
ligesom h an ogsaa o p fatted e R ib b e rn e som „ c a n a lic u li“ “ ) , h v ilk e t ik k e stem m e r med
de fak tisk e F o rh o ld . Grunow h a r F o rtje n e s ten a t fp rs t a t h ave p a a v iis t d e t Urig tig e
i Smiths ovenfor frem sa tte xVnskuelse og h a r tillig e fp rst frem hæ v e t den s to re
Overensstemm else, som fin d e r S ted i Bygningeu a f Cellerne hos M a s t o g l o i a og
Co c c o n e i s “*), id e t h an h a r p aav iist, a t man lios Co cco n eis-Artern e gjen fin d er den
samme K rau d s a f k o rte R ib b e r som bos M a sto g lo ia -A rte rn e , og a t R ib b e rn e hos
Cocconeis kiiii e re m iu d re ipinefaldende, fordi d e t p v e rste L a g a f Cellevæggen e r
forholdsviis ty k k e re og fo rsy n e t med en s tæ rk e re S k u lp tu r. N a a r Grunow im id le rtid
g a a e r sa a v id t i sin xVnskuelse om Lig h ed en , a t lian som enosto ad sk illen d e K a ra k te
e r raelletn de to næv n te S læg te r sæ tte r den Maade, liv o rp aa A rte rn e i y d re Hen-
seeiide e re an b rag te , — om de e re in d h y lled e i en Sliimmasse e lle r ikke , — da
e r demie Opfattelse g anske s ik k e rt u rig tig , og den Diagnose, som Gru n ow g iv e r a f
Slægten Mastogloia, la d e r sig d e rfo r ik k e fastliolde. Selv om C ellern e a f Mastogloia
a ltid fandtes ind liy lled e i eu Sliimmasse, vilde d e tte F o rh o ld dog p a a ingen Maade
være tils træ k k e lig t til a t b eg rü n d e en Slæ g t; og livis d e r ik k e ex iste red e an d en
F o rsk je l mellem Masto g lo ia og CocconeSs, iipdsagedes man til a t fo ren e begge
Slægte r. Men Cellern e a f de to næ v n te S læ g te r freinbyde i og fo r sig tils træ k k e lig t
gode og sk a rp e ad sk illen d e K a ra k te re r, og d a disse K a r a k te r e r IndtiT g an sk e e re
ov erseete, vil eu Sammenstilling a f de væsen tlig ste F o rsk je llig h ed e r mellem S læg te rn e
lier væ re p a a sin P la d s :
1) Cellerne hos M a s t o g l o i a e re væsen tlig t byggede som N a v ic u la c e lle r;
de e re regelmæssige og saavel d e re s Hovedflade som Sideflade c r sym m e trisk
h a ad e efte r Læ n g d e ax en og Tv e rax en . Hos C o c c o u e ï s e re begge de nævnte
F la d e r derimo d k n n symme triske e fte r Læn g d e ax en , ik k e e fte r T v e rax en ; Ho v ed fladens
Omrids e r a lts a a æ g d an n e t og S idefladens k iled an n et. Don k iled an n ed e
F o rm , ifplge h v ilk en Cooconeïs stille s hen til den fplgende Afdeliiig, Naviculeie cu n e a tæ ,
' ) K ie s e ls c h a l. B a c ili., T a f. 30, F ig . X X X V II.
’ ) A n n a ls a n d m a g ., 2 s e r ., vol. I , P l. X I I K.
’ ) S m ith S y n o p s is v o l. I I , p. 64 ff.
*} V e rh a n d l. d e r z o o l.-b o t. G e se llsc h . in W ie n , B d . X , p . 574.
e r vel ik k o m eg et ipinefaldende og d e rfo r h e lle r ik k e tid lig e re p a a a g te t, men e r
dog saa frem træ d e n d e , a t den n b ev id st c r fromslillot f. F x . a f Smith hos Cooconeïs
Scntc llum og Coccoueïs P la c c n tn l a ') . F o ru d e n ved d e re s k iled an n ed e F o rm u dma ;rk e
Cocconeïs-Cellei'iie sig og saa ved cn s tæ rk Tilhpielighed til en nrcg clmæssig I'd v ik -
ling, id e t de h y p p ig t c re n oget forvredne e lle r s iio e d e , saa a t de vise sig noget
b u e k rum m e d e , u a a r man b e fra g te r deni fra Sid eflad en e lle r c ite r Ïv æ r s n itte t
îly p p ig t ero S k a lle rn e tillige n o g e t u e n sd a u iie d o , id e t M id tk n a sten m an g ie r elle r e r
sv ag t u d v ik le t p a a d en S k a l, med livilken Cellen s id d e r fast. D e t e r fo n n o d en llig
de to s id stnæv n te F o rlio ld , d e r h ave bevoeget Grunow til a t s tille Cocconeïs lieii^til
A ch n aiitlieern e s F am ilie " ), med hvilken den in te t næ rm e re Slægtskab h a r. H o s
A c h n a n t h e s ore nemlig begge Sk a lle rn e regelmæssigt k rum m ed e efte r L æ n g d e a
x e n , m ed en s T v e rax en v edbliver a t være r e t ; hos C o c c o n e ï s e r Krumniiigen,
fo rsa av id t den e r tils ted e , s n a rt sk e e t e fte r Læ n g d e ax en , s n a rt e fte r Tv e rax en , sn a rt
e fte r dem begge. Kriimningen e r , med an d re Ord, tilfældig og h id rp r e r d e r f r a , a t
Cellern e lempe sig e fte r den G jenstand, p a a h vilken de sidde fa s t; man fin d e r d e rfo
r alle miilige Overgange fra de s tæ rk t k rum m ed e Celler, — d e r have sid d e t p a a
forholdsviis smaa Conferver, af hvis P c rip h c ri de a lts a a have in d tag e t en s tp rre Bu e, —
til g an sk e regelmæssige C e lle r, d e r h ave væ re t fa stsid d en d e p a a Hade Gjeustande.
D en samme tilfældige K a ra k te e r som Krumn iiig en h a r og saa den om talte Mangel af
M id tk n a sten . Ho s A c h n a n t h e s m an g ier M id tk n a sten a ltid p a a den k onkave S k a l;
hos C o c c o n e ï s e r d e t s je ld e n t, a t M id tk n a sten e r h o r te , og G rü n d en til denne
Mangel e r i sa a Tilfæ ld e d a a a b e n b a rt den samme, som' ovenfor a n fp rt: C ellerne
have i en lu id v ik le t T ils tan d s a t sig fast p a a en fremmod G jenstand, og den iiidad-
ven d te Side c r som F p lg e a f T ry k k e t e lle r desi, forhleven m in d re u d v ik le t end
den andeu.
2) Hos alle A r te r a f M a s t o g l o i a har H o v e d f l a d e n en t e m m e l i g
s m a l t l a n c e t d a n i i e t F o r m o g e r f o r s y n e t m e d m e r e e l l e r m i n d r e t y d e l
i g t h o v e d d a n n e d e E n d e r . Hos C o c c o n e ï s er H o v e d f l a d e n a l t i d b r e d t
æ g d a n n e t e l l e r n æ s t e n e l l i p t i s k og a l t i d u d e n S p o r a f I i i d s k æ r i n g ,
a l t s a a u d e n T i l l p b t i l h o v e d d a n n e d e E n d e r .
3) Hos M a s t o g l o i a d an n e R i b b e r n e p a a H o v e d f l a d e n e n b r e d
B r æ m m o l ä n g s b e g g e S i d e r , me i i t a b e s i g p l u d s e l i g t h e n i m o d og
m a n g l e g a n s k e p a a H o v e d o r n e . Hos C o c c o n e ï s d an n e R i b b e r n e e n
r e g e l m æ s s i g o g o v e r a l t l i g e h r e d B r æ m m e l ä n g s R a n d e n a f H o v e d l
l a d e n e lle r ero i e t e n k e lt Tilfæ ld e (hos Cocconeïs Grevillii) u d b re d te ov er hele
den indvendige Side a f Hovedfladen.
4) Hos C o o c o n e ï s ore R ib h e rn e ik k e synlige p a a Sidefladen n d en fo r Over-
fla d e s k u lp tu re n , medens dc hos M a s t o g l o i a d anne en ip in e fa ld en d e , imod begge
F u d e r tilsp id s e t Bræmmo langs heggc Spmmone.
D isse firo ovennævnte F o rh o ld bestemme Cellernes hole H ab itu s og e re
') Sm ith S y u o p s ., P l. I l l , F ig . 32 o g 34. ■
' ) Y Y rh an d l. d o r z o o l.-h o t. Gcs. in W ie n . Bd. X. p. 511.