(let ana loge Lcil in d en fo r næ rvæ ren d e F am i lie , og med hvilkcn den ste ram e r ovcr-
cus i IIüvedHadeiis tre k a n te d e F o rm . Den s to re Masse T ric e ra tium -A rtc r, d e r e re
g ru n d ed e aleno p a a on B e trag tn in g a f Hovedfladen, kuniio ia lfald lig e sa ag o d t hp re
h e rh e ii som til liiin Slægt, men den overtìadisko Besk riv e lse a f de naivnte F o rm e r
fo rh iiu lrc r onlivcr sikk'cr Besteminelse a f dom. Leiligliodsviis (jvfr. p. 4 7 ) h a r jeg
a lle rcd e g jo rt o pmærksom jiaa, at id e tm in d ste F h re n h c rg s T rico ra tinm l ’ileolus
rimeligviis lipror horhen.
1. TRINAOKIA REGINAS. SP.
Tab. n oslr. UI, p'ig. VII.
Gr u n c i f l a d e n s Omi-ids irekdnlel med en langstrakt Indskæ-ring paa Midien og
kort lih'pidsede Hjorner. l l oved f ! a d e n s Omrids mindre end Grundfladens ; dels Sider
udhugede paa Midien og jævnl indskaarne pan begge Slder a f denne. Hovedfladen adskill
fra Skallens Sideßade ved en lyk, slærkl fremspringende Kant. E n d e p r o c e s s e r n e a f
rexlende Hoide, med fremspringende Kjol paa Yderkanlen; T o r n e n e korle og svage,
Intekrummcde. Del imellem Endeprocesserne Uggende Darli a f Hovedfladen danner en Jævnl
opsligende Hoi, der allei- har en svag Indsænkning omkring Miri/punkinl. S k u l p t u r e n
p a a S k a l l e r n e dannel af temmelig spnxdle, i bueformigl radierende Linier om .Midi-
punklel ordnede Korn; svag eller manglende om Midipunktel; stærkere og dannel a f kanlede,
i 3 — 4 Længderækker og i korte, mod Sommen ilivergerende, Tvcrrækker ordnede Korn paa del
Parli n f Skallens Sideflade, der Jigger mellem lo og lo Endeprocesser. Kornene c. 2 2 :
0 ,0 5 '“’", lalle längs Sommen, II i n d e h i n d e n s Skulplur ubekjendl. L æ n g d e (af Gnmd-
fladens Side) = 0 .0 5 5 " " " — 0,175'"'".
Som de angivne Maal ndvise, v a rie re r demie A rt b ety d e lig t i S tp rre lse , og
man fin d e r liyppigt m eg et smaa In d iv id e r; den a lmin d e lig ste F o rm , man træffe r, e r
im id le rtid den i F ig . Y4I, 3 frem stilled e , d e r h a r en Sidelinio p a a 0 ,1 2 5 ” ” , sa a a t
.\r t e n i d e t Hele ma a h en reg n e s til cle anseeligste D iatomeer. Ip v rig t u dm æ rk e r
(len sig ved oii Mængde ipinefaldende Kjendetc,gn. Dot P a r ti a f Skallen, d e r til-
lip re r Sidelladen, g a a c r n oget s k ra a t in d e fte r fra Spnmion t.il den K an t, d e r b e g ræ n d se r
Hovedfladen, liv o ra f fplger, a t den egentlige Hovedfiade c r min d re i Omfang end
ü ru n d fla d en . D a disse to F la d e r tillige h ave en fo rsk jellig i 'o rm , ta g e r en Sk al
sig n o g e t fo rsk je llig t u d , efte rsom mau ia g tta g e r den fra Hovedfladen e lle r fra
Gru n d flad eii (see F ig . Y4I, 3 og 7), ihvorve l mau p a a G ru n d a f S k a llen s Gjennem-
sigtiglied a ltid k an see begge Omrids. D e h jp rn e stilled o P ro e e s s e r vexle b ety d e lig t
i lip id e , id e t de u d g jp re fra | — 4 af G nm d flad en s Længde. Af de to k o rte
T o rn e raau g ler ofte den ene e lle r begge, d a de le t a fb ræ k k e s ; ved a t vende P ro cessen
i den rig tig e Stilling, s e e r man im id le rtid le t E e s tc rn e e lle r A r r e t a l
Torn en e. Den m e e st ipinefaldende D e c i a f S lu ilp tu ren e r d en , d e r fliules p a a
S k a llen s Sideflade. S k u lp tu re n e r h e r d an n e t a f m eg et tykko, iireg elmæssig t fiir-
k an ted e K o rn , d e r e re o rd n ed e d ee ls i 3 e lle r sje ld n e re 4 , mod Spmmcii nogeii-
lu n d e p a ra lle le L æ n g d e ræ k k e r, dec ís i k o rte T væ rræ k k e r, d e r a lts a a h v e r h csta ac
a f 3 (4) Korn, og som co n v e rg e re svagt mod Kanten. Donne s tæ rlic ro S k u lp tu r og
regelmæssige A n o rd n in g o p h p re r im id le rtid iiliulsclig til begge S id e r omfrc iit p a a
d c t Sted (Fig. VII, 1 a.), hv o r K an te n h eg y n d o r a t stigc op ad Pro cessen . — Ko rte
Baaiid p a a in d til 3,} Cello luir je g ot P a r Gange iag ttag et.
S a l l v a n d . F o rek o iiiiiic r fo rtriiisv iis i d ct h r u n e M o l e e r fra F in ir, i
h v ilk e t d c t c r eu a f de almin d e lig ste A rte r. I d c t l i v i d e M o l e o r liar je g kuii
fu n d e t iiogle en k e lte E x em p la re r.
•i. TRINACRIA EXCAVATA N. Kl'.
Tal), n o str. IV, Fig. IX.
G r u n d f l a d e n s Omrids Irekanlel med dybl udimlede Sider, saa al der dannes
el forholdsviis lille, solidi Midlparli med ire fremspringende Arme, der have afrundede
eller svagl spidse lljorner. Ho v e d f l a d e n s Omrids nogel slærkere udhulet mellem Armene,
forovrigl congrue-rende med G-nmdfladen. Hovedfladen adskül fr a Skallens Sidefladæ
■ved cn fremspringende Kant. Endeprocesserne forholdsviis lave, uden Kjol paa Yderkanlen,
med korle, buekrummede T o r -ne. Hovedfladens-midlersle Pa rti slærkl ophoiel, uden ventral
Fordybning. S k u l p l u r e - n p a a S k a l l e r n e dannel a f forholdsviis store Korn, ordnede
i comenlriske Kredse oui Midlpunklel; Kornene paa Sidefladen slæi'kere og kanlede, ord-
■nedc i to buede Længderækker; .c. 1 0 : 0 ,0 5 ''“", lalle längs Sommen, B i n d e h i n d e n s
S k u l p t u r ubekjendl. Længde = 0 ,0 6 5 ’"’" — 0 ,1 1 0 '“'“.
F lire n b e rg op.stillede i sin Tid ' ) en ï r i c e r a t in m Solciioceros fra Beriimilaslageiic
e fte r eii Haaiidtegniiig af Bailey, dog iidcn selv a t bave se e t E x em p la re r;
e fte r Besk riv e lsen , d e r im id le rtid kiiii a iig aac r Hovedtìadeii.s Onirids, k iin d e tienne
F h rc iib c rg sk e A rt s.viics a t lipro licrlien, men F o rfa tte re n h a r im id le rtid liverkcn
d e r e lle r señero o ffentliggjort iiogcii Tegning a f den. S en e re lia r Briglitwcll a fteg n et
„T rico ratinm Soleiioccros E h re n b .“ fra samme L o k a lite t" ), livilken F ig u r e r k o p ie re t
lios P r itc h a rd “) ; mcii B e sk riv e ls en og F ig u re n v ed rp ro ligeledes k u n Hovedfladen,
og da d e r iid try k k c lig sig es: „Tliis species differs from every o th e r by its long lin e a r
ray s, which have n e ith e r p scu d o -n o d u lc s n o r p r o c e s s e s “ , k an je g ik k e aiitago
Andet, end a t Briglitwell h a r h av t cn fra næ rvæ ren d e A rt forskjellig F o rm fo r sig.
S tp rrelsc ii, og med den F o rm e n a f G ru n d tiad cn , vexlcr. som F ig . IX, 1— 3
ville vise, endeel, men dc væsentlige K a ra k te re r h o ld e sig dog b e s ta n d ig t u fo ra iid red c .
P a a s tp rre F o rm e r e re A rmen e smallest p a a M id tc n (I'ig . IX , 1), sa a a t de iidvido
sig h en mod H jp riic ru e ligesom til c t H o v ed ; p a a mindre F o rm e r (Fig. IX , 3 ) e r
Ho v ed et næsten forsviiidendc, men d e r findes ta lrig e Overgaiige mellem disse to
Yd erfo rmer. Sk allen s Sideflade sk ra a iie r iklcc sa a s tæ rk t n d ad mod Spmmeii som
hos den fo reg aa eu d e A rt, livorfor O mrid set a f Hov ed flad en og Grundfladeii om tren t
la ide saiiiineii. S k u lp tu re n p a a S k a lle rn e er, som ovenfor an fp rt, d am ie t a f ty k k c
P u n k te r, d e r næ rm e st e re ordn b d e i co n c eiitrisk e Ringe, men tillig e, som F ig ú rem e
villo vise, i rad ic rc iid o L in ie r ; (laa Overfladen a f A rm en e c r S k u lp tu re n me re ti'iid.
') îlü iia tsb o r. der Berl. -Vkad. 1814 ji. 27,3.
0 .Journ. of liiierosc. seieiiee vol. I, p. ‘Ì4S, IT. IV, Fig. I.
■') liifiis. 18Ü1. Tub. VI, F ig . 1.5.