aldeles u o veronsstemmendc og Ituniie ik k e h enfpres til en og sanimc A rt, ligesom
de overhovede t e re tcg n cd e fo r u s ik k e rt og navnlig ved on a ltfo r rin g c F o rs tp rre ls e
lil a t k u n n e h cn y ttes. — Rimeligviis c r B'orlioldct a lts a a det, a t dc gængse Artsn av n c
e re k o llek tiv e og sk ju le u n d e r sig fiore v cladskilte A r te r ; men d a disse ik k e k u n n e
u d rcd e s a f d e t fo relig g en d e lite ræ re M a te ria le , ma a man lie lst opgive hole d e tte
æ ld re M a te ria le som n h rn g e lig t og p aan y gjemiemgaae disse b a an d d an n ed e F ra g i-
la rio r, und ersp g e s tp rrc „Suiter, og n avnlig aftogne Cellerne med en tilstræ k lic lig
s tæ rk F o rs tp rre ls e og fra allo Sidcr. R ab e n lio rs t b a r alle rcd o iid sk ilt con s ik k e r
A rt (F ra g ila ria me so lep ta ) a f d en almindelige F o rv irrin g ; demie B’rcmgangsmaado
lia r je g fo rts a t ved a t o p stille de tre n ed en an fp rte nye A rte r, d e r ore vel ad sk ilte
og le t lad e sig g jen k jen d e e fte r Tegningerne.
1. FRAGILARIA VIRESCENS „RALFS“.
Smith Synops. IT. X.XXV, F ig . 397.
Fe r s k v a n d . Sjelden. S j æ l l a n d ; E t Vandlpb ved G u rre , daiinende cn
tæ t Bek læ d n in g p a a Ric c ia fluitans.
3. FRAGILARIA BIDENS N. SP.
Tab. n o str. V, Fig. XIV.
Ho v e d f l a d e n plan; dens Omrids lanceldannel, likpidsel med hrecU afnindcde
Ender, sommcnkneben fra begge Sider henimod Midien, der er uävidei lil en korl, af-
rmxdel Tand. S i d e f l a d e n s Omrids regehmessigl reklangidxrl; S o i n m e n e retlinede.
S k u l p t n r e n p a a S k a l l e r n e dannel a f svage, indbyrdes parallele og längs Længdeaxen
afbrudle Ihmkllinier, c. 4 6 : 0 ,0 2 5 "“", lalle längs Sommen; desuden svage Ende-
knasler. Læn g d e ( a f Hovedfladen) = 0 ,0 1 0 " " " — 0 ,0 5 0 '" ’".
D an n e r meget la u g e .b a a n d d an n ed e Kolonier, i hvilke de en k e lte C eller
stpde tæ t op til hin an d en i hole d e re s Læn g d e p a a G ru n d a f de p lan e Ilo v e d tla d c r.
B a a n d en e e re vanskelige a t ad sk ille i de en k e lte Celler, selv n a a r cle behaiidles
med s tæ rk e S y re r; i Reg ien adskilles de k u n i Spmmone, sa a a t N ab o c e lle rn e s
sammenstpclende Vægge vedblive a t være fo ren ed e (sammenl. I ’ig. XIV, 6). F r a
Sidefladen e r A rten k n n kjendelig, n a a r man in d s tille r L y s e t omh y g g e lig t, saa a t
den längs Sidefladen Ipbende K am , d e r dannes a f de fo ren ed e T værhpie, bliver
synlig (Fig. XIV, 3). — E n eiendommelig og tilsy n e lad en d e uregelmæssig Skævhed,
d e r viser sig deri, a t dc to Sidehpie ik k e s ta a e ligeovorfor h in an d en (Fig. X IV , 7— 10)
findes ik k e s je ld en t hos dcnno A r t; lios nogle In d iv id e r k an S kæv h cd cn være
temme lig ipinefaldende, hos a n d re n oppe bemærkelig, medmindro man fp rs t h a r fa a e t
Frag il, ccqiiaiis, forn d sat n em lig at llovedlladens eiendommelige spidse Form h id -
ro re r d erfra, a t den er seet i F o rk o rfn in g (fra Kanten mellem Hovedlladen og Öidcila-
den), men antaget for ikke at vaire fo rk o rtet. Id e tm in d ste fremkoramcr den samme
Form, n a a r man seer F ra g ila ria teqnalis mih. i F o rk o rtn in g , saaledes som den er
frem stillet Tab. n o str. IV, Fig. XII, 15. Sml. io v rig t Bemterkniiigerne und er
Gompbonema cristatnm og Gompbonema acum in a tum , for hvilke A rte rs Vedkommende
Smith beviislig h a r g jo rt sig sk y ld ig i samme Feiltagclse.
0 ie derfor. Skæv h cd cn h id rp re r d e rfra , a t Hovedfladens Læn g d e ax e ik k e a ltid e r re t,
men ofte noget S-formig k rüm m e t, hvorvcd a lts a a Dolonc p a a den ene Sido rykkos
n oget længe re op en d de tilsv a rc iid e p a a den anden.
Fe r s k v a n d . S j æ l l a n d : Bassineriie i b o tan isk Have, meget ta ir ig ; Stads-
g raven mellem N p rrc - og 0 s te r p o r t ved K jp b en b av n ; K an a le rn e i F re d e rik sh e rg
H a v e ; G rp fter i S p n d o rm a rk e n ; o. fl. St. om Kjpbenbavn. D esu d en fun d en „su b fossil“
, in d le iro t i Tprv fra M o se r ved Bagsværd og Lyiigby.
3. FRAGILARIA ÆQUALIS N, SP.
Tab. n ostr. IV, F ig . XII.
Ho v e d f i n d e n plan; Omridsel lanceldannel eller liniedannet, korl lilspidsel henimod
de bredl afrumlede Ender. S i d e f l a d e n s Omrids regelmæssigt reklangulærl;
S o m m e n e rellinecle. S k u l p l u r e n p a a S k a l l e r n e dannel a f svage, indbyrdes parallele
orj längs Hovedfladens Længdeaxe afbrudle Punktlinier, c. 5 0 : 0 .0 2 5 ’"'", lalle längs
Sommern; desuden svage Endeknasler. Længde = 0 ,0 2 5 "“" — 0 ,0 8 0 ’"’".
S lu tte r sig npie til fo reg a a en d e A rt og d an n e r p a a lignende M aad e lange
b aan d d an n ed e K o lo n ie r, d e r fra Sidefladen ofte skuffcndo ligne B a an d en e a f biin.
Fe r s k - og B r a k v a n d . Synes a t være a lmin d e lig t u d b rcd t. S j æ l l a n d :
Almindelig om K jp b en b a v n ; Vandlpb og Mose r im e llem Vedbæk og R u n g s ted ; Esrom
K an a l; Spborg S p ; Sorp S p ; R in g s tc d a a ; o. fl. St. F y e n : B rak v a n d sg rp fte r p a a
H a ls ved Hofmansg av e; 0 s te rg a a rd (Lgb, no rd . Algehb. N r. 18 uden Navii, mellcm
an d re Diat.). J y l l a n d : Ved Veile (Lgb. no rd . Algehb. Nr. 12 uden Navn sam le t
a f Hofinan (Bang). S l e s v i g : Ved G o tto rp (Hb. H. B, H. N r. 4 8 u d en Navn,
samlet a f Sulir). — F le r e S ted e r, saaled es i S p rin g v an d sb a ssin e t i bot. Have, fo re k
ommer den om E fto ra a re t og F o r a a ro t i n liy rc Mængde, og d an n e r tillig em e d
M e lo sira varian s Hovodmasscn a f s to re , lysebrunc , svpnimeiulo F la g e r, ligesom ogsaa
de dpde C eller e re afleired e i s to r Mængde mellem Bunddyndet.
4. FRAGILARIA MESOLEPTA RABENHORST.
R ab en h o rst Algen Eiirop., Dec. V, Nr 41 (1861).
Tab. n o slr. IV, Fig. XI.
Ho v e d f i n d e n konkav o: forsynel med en uregelmæssig dyb Længdefwe, der
er svagest paa Midien ; dens Omrids small lanceldannel, slærkl indknebcn paa Midien og
lilspidsel henimod begge de bredl afrundede Ende r, der derved blive nogel hovedformede.
S i d e f l a d e n s Omrids regelmæssigl reklangulærl, Lænydefurens Konlur gjennemskinnende,
S o m m e n e rellinede. S k u l p t u r e n p a a S k a l l e r n e : megel svage PunklUnicr, der
ere parallele og forlobe Ivers over liete Skallen: c. 4 8 : 0 ,0 2 5 ’"’" ; lillige svage Endeknaster.
Læn g d e = 0 ,0 2 0 ’""' — 0 050""". — Char , emend.
D an n e r sammenliængende B a a n d , d e r dog i Regien c re nieget k o rte re end B a an dene
hos de fo reg a a en d e A r te r og u d en saa npie F o rb in d e lse mellem Cellerne, livorfor
disse le tte re adskilles. U n d e r Sidcbclysning, og n a a r C ellern e indtago sk ra a Stillinger,
synes P u n k tlin ie rn o a t være ra d ie re n d e p a a G ru n d a f Hovedfladens k o n k av e F o rm ; ind