F ro n istillin g a f Hovedfladens F o rm , altsa a c t meget v ig tig t S fo tte p u n k t fo r Bestem-
melsen. — Disse M o d sig e lsc r fald e im id le rtid b o rt ved iia 'rn ie re Betrag tn in g . Hvad
saa led e s den fo rstnæ v n fe K a ra k te e r an g a a e r, at A r t e r n e l e v e f r i t , da e r d c t
c t F o rh o ld , som saa ofto, og sæ rlig t a f F liren b o rg , e r n iisb rn g t som Slægtsdiagnose,
og som man m a a b e n y tte med s to r Y'arsoniiied, e lle r r e tte r e s a g t, sle t ik k e lægge
Ykcgt p a a ; fo r „fo ssile“ e lle r dpde D iatomecrs Vedkommende vil d e t navnlig altid
væ re tilfældigt, oni man fin d e r sammcnkjædede In d iiid e r, selv om A rten i levende
Live ty p isk fo rek om m er i K olonie r. S k a l l e r n e s F e n s da n n o t h e d hid rp ro r„en d -
v id c re piensynligt d c rfra , a t F o rfa tte re n lia r ia g tta g e t og b c s k rc v c t c t h esk ad ig ct
In iliv id ; man k an finde uta llige lignende i M o le re t, og d e t c r n e to p v au sk elig t a t
opieilc helo E x em p la re r, h v ad d o r e r le t fo rk la rlig t, h v o r man lia r med saa djbt
imlskaiirue F o rm e r a t g jp re ; tilmed e re ingen D ia tom e e r fo rsy n ed e med saad an n e
A abniiigcr e lle r frem b y d e en saad an F o rsk je llig a rte th e d a f de to S k a lie r.
M a i i g e l e n a f T o r n e e r le t fo rk la rlig e n ten a f disse Dele s s to re Gjeniiemsigtighcd,
In-orved do le t oversees, e lle r a f d e re s S k jp rlied , id e t dc le t a fb ræ k k e s ; og endelig
e r I I 0 v e d f l a d e n s - F o r m dog a ltid nog en ln u d e h e stom t ved U d try k k e t „lorien
c om p re s sa “ , d e r vel næ rm e st ma a ty d e s som cu e llip tisk F o rm .
F o ru d sæ tte r man, a t d enne ï'o rto lk n in g c r r ig t ig , b liv e r ile r in g en T v i\ 1
tilb ag e om , a t id e tm in d ste E lirc iih c rg s H em iau lu s a i ita r c tic u s , deii A r t , h v o rp aa
S lægten liovedsagelig e r g rü n d e t, c r u airb e slæ g tc t med dc tre n ed e n fo r heskrcviio
l 'o r in e r og e fte r al S an dsynlighed tild e e ls id e n tisk med H em iau lu s feb ru atu s.
D e t e r sa a led e s , fra demie Side s e e t, b e re ttig e t a t lieiiytto F lire iib e rg s Slægtsnavn
for vo re A r te r og a t give en paa - e t rig e lig e re M a te ria le s fp tte t Berig tig e lse a t
S lægtsdiagnosen, ilivorvcl d e t fra et a n d e t Sy n sp u n k t vildc være rig tig e ro a t h en y ttc
e t a n d o t Slægtsnavn u d en a t tag e Heiisyn til E h re n b e rg s raaiigelfnlde F rem s tillin g .
M in d re g u n stig t U d b y tte giv e r derimo d Und crsp g elsen a f de af F h re n b e rg
u n d e r d en n e Slægt b e sk rev n e Ar t e r . Opriu d o lig opstillede s Slægten med to saa-
d a n i i e ') , iiemlig He n i i a u l i i s a ii ta r o t i c n s og H e m i a u l u s a u s t r a l i s . Den
sid stu aiv n tc c r im id le rtid b v e rk cn fra fp rste F æ rd e lle r soncro o plyst med iiogcii
F ig u r , og a f den k o rto Besk riv e lse e r d e t um u lig t a t d an n e sig uogcu F o re s tillin g
om dcii. Don fp rstnæ v n te c r ojilyst ved to F ig u r e r , d e r frem stillc Sidefladen og,
som o venfor a iifn rt, p aa fa ld em lc ligne nedciiaiifpi’tc HemiaiiUis feb ru a tu s saavol i
S k u lp tu r som i de tyk k o og k rä ftig e P ro c e s sc r. Som G ru n d lag fo r Artsb e stem m e lsen
k an d en im id le rtid ik k e b e n y tte s , saan ieg e t m iu d re soin don sen e re a f F o r f a tte r e n
i „M ik ro g eo lo g ie“ e r o plyst ved flerc nye F ig u r e r , d e r a a b e n b a rt frem stille ganske
lie te ro g en e F o rm e r. E u a f F ig ú r em e " ) lig n e r saaled es n a 'rm e s t c t B rn d s ty k k o af
eu H em iau lu s feb ru a tu s au b ra g t i eu skæv Stilling, men o p fa tte t som værciide i eu
lige S tillin g “ ), med en s de trc an d re F ig u r e r “ ) m a a væ re F o rm e r a f en amlcii
') Monatsber. 1. c. p. 203.
“) Mikrogeol. Tab. XXXV A, x x i, 13.
“) Sml. Tab. n ostr. II, F ig . V, 7 , der frem stille r et H rndstykkc af Hemiaulus febru
atu s i en saad an skæv S tillin g .
') .Mikrogeol. Tab, XX.XV. A, ,xxi. 1 4 - 1 5 og x.xii, 15.
Slægt, s n a re s t af on af de fplgende, T rin a c ria e lle r Solium ; rimeligviis e r d e t on
T rin a c ria , bvis Hovedflade F h r e n b e rg i s a a Tilfælde ogsaa h a r se c t og b esk rev en , men
som on an d en A rt og Slæg t ') . F rem d e le s e r d e r i „M ik ro g eo lo g ie “ tilk omin en to
nye A rte r, d e r im id le rtid lig e s a a lid t, jia a G ru n d a f d e re s U fu ld stæn d ig h ed , lad e sig
fastholde. Den ene, „ H e m i a u l u s ? c a l i f o r i i i c u s “ " ), k a n væ re ot B ru d s ty k k e i
en skæv Stilling a f H emiau lu s feb ru a tu s e lle r H em iau lu s lio stilis; d en an d eu , „ I l e -
m i a n l u s P o l y c i s t i n o r u m “ “ ), in d b e fa tte r fo rsk je llig a rted e F o rm e r : F ig . a , (et
E x em p la r te g n e t fra Hovedfladen,) k a u være en H em iau lu s e lle r en B id d u lp liia ;
Fig. b , (e t E x em p la r fra Sidefladen,) lig n e r n o g e t cn H em iau lu s P ro te u s ; I ’ig. c— d
k u n n e k u n være B id d u lp b ia -A rte r.
Selv om m an a lts a a tilnæ rm e lse sv iis k an b ave en rigfig F o rm o d iiin g om,
hv o r de ovennævnte F o rm e r h p re lien, k a n man dog selvfplgelig ik k e b en y tte nogen
a f disse E h re n b e rg s A r te r som U d g an g sp u n k t. Af he le demie F o r f a tte r s M a te ria le
k an man k u n b en y tte S læ g tsn av n e t,
S lægten H em iau lu s d an n e r indenfor d en n e F'amilie d e t an a lo g e L ed ttl
B id d u lp liia i den fo reg aa en d e.
1. HEMIAULUS PROTEUS N. SP.
Tab. n o str. I. Fig. I.
I lo v e d [ l a d e n og G r u n d [ l a d e n ensdannede; deres Omrids elliplisk eher
lanceldannel, kort tilspidset med afrimdel Spids, .samt indskaaren paa Midien i en S trx k -
ning, der svarer til Afslamlen mellem de lo midlcrsle Tvcrribber. Hovedfladen er ved en
opheiel Kanl adsküt fra Skallens Sideflade, E n d e p r o c e s s e r n e forholdsviis ¡wie, med
fremspringende Kjol paa ïderkanten. T o r n e n e korle og slierke, bueknimmede , red Basis
brediC og langt nedlobende, saaledes al der dannes en uregelmæssig Bræmnie fra den ene
Broces Hl den anden. imellem de hjorneslillede Proresser bærer Hovedfladen fremdeles cen
storre, afnmdel, hovedformel (ved Basis indknebcn), midlslülel Hdbuglning, og paa hver
Side a f denne 1 — 4 lavere og mindre slærkl indknebne lidlmglninger. S k u T p l u r en p a a
S k a l l e r n e dannel a f [jernlslillede, uregehnæssigt spredte Korn; desuden findes el forskjel-
Hgl Anlal stærke Bibber, der .svare Hl Fordybningerne mellem IJdbuglningerne og kun for-
lobe over Hovedfladen. B i n d e h i n d e n s S k u l p l . u r ubekjendl. L æ n g d e n f Gnmdfladen
= 0,035«"" — 0,110'"'".
Deimc A r t v ex ier b e ty d e lig t 1 Xhlseendo ö fte r d e t forsk jellig e Antal af
Udbiigtningor mellem E n d e p ro c e s s e rn e , men c t Blik p a a F ig ú re n lo vil formc eiillig
i'ise, a t de freinstillode Ifo rm c r u tvivlsomt tillipro cn og samme Art, id e t de væsen tlige
K a r a k te r e r b estän d ig h olde sig u fo ran d rcd e . N av n lig gjenfliider man, selv p a a
meget smaa In d iv id e r (Fig. I, 8) d en k a ra k te ris tisk e Indkiiibiiiiig a f H o v ed flad en :
og man fin d e r lig eled es jævnlig tydeligo O v e rg an g s fo rm e r, hv o r d e r c r u d v ik le t oii
lille , o v ertallig Tvorlipi e lle r U d b n g tiiiu g mellem dc n o rm a le s tp rre (Fig. I, 4 , 5
*) Nemlig som „T ric e ra tium P ile o liis “ , ilor er lieskreven og aftegnet fra samme Lo-
k a lile t; s. Mikrogeol., Tab. cit.
“) Mikrogeol. Tab. XXXIII, x iii F ig . 15.
D I. e. Tai l . XXXV I , F ig . 43, a - i l .