Aiovedet er hörnet, Stengelen laadden.
Under en hvidpuddret, fladàgiig,
hornd-annet. ofte takket, Top fees Hovedet.
Dette er langàjgtjgt, gémenlig
fladtrykt, fielden lang-leglannet ; og Overfladen
derpaa er fortagtig, ujevn og Ii det
nopret. Stengelen nseften jevn tyk, oltc
deelt, meer und li.vlv laadden, og längere
end Hovedet, Roden ligner nxften
den Fingerdannedes.
Saaledes ere de fuldtfoxne for ftörfte
I 1 1 ' '
Delen dannede, Paa de ungtóderimod
er Toppen fra Hovedet. uadíkillelig for-.
in edel ft den livide, fom af Meel fammena:
ltedc, Skorpo, der oxngiver begge. Den
er tykkeft paa ToppenfB hvffl den g »
bliver lasngft fiddende, fornemmelig hos
d^ übaJgede Svampe, Det ¿ovrigè, af
dem, Stengelen og Roden oven paa, er
ganike laadden.
Imod at Fröet.i Baclgene fikagei*-,
tyknéS, Hovedet, og Skorpen, iòni imidlertici
er oplóft til S'töv, begynder at
falde ài, da intet deraf er tiibage, iaafnart
Nögperne kiendes paa Overfladen.
Toppen miller, derpaa og iit, hvilken
ömfider felv lidt eiter lidt Ijgefom afilide?,,
.og bliver afftumpet fiddende paa
Hovedet. 'Laadd'et affalder ligcledcs af
Stengelen, da det fieiden er fàngerc tilftede,
end Stövet paa Toppen.
(Capite eft cornuto, ftipite lanuginòfoj
Sub apice candida farina obfito, planiufcuk);
•cornuformi, fepè ratnofo, caput
conipicitur. Hoc longiufculum eft,
plefunique éompreifum, raro oblongoovaium|
fuperficies ejusdem fubnigri co»
loris eft, inasquabilis, paululum tubercaiata.
Stipes fere xquakjflj ter Cjraiìus, noii
raro diviius, ultra dimidiam partem hirfutus^
capite longior. Kadix ad fimilitudinem
radici Clavaria'. Digitata: proxime
ascedit.
Handfiormam perfefike aetatis fungi
¡maxima ex, parte pr.r.fentnt, In joniori»-
J)utì;ontÉa ^pieem a capili dife^rni ¡ItóP
alba, velut e farina in ina'Fam :f®jid||-
i^tÉ^ -erufta,. 'jatrifp® cif^mdataM
in apicSdgnfiàif uu qufcque, «pra^ertkn
in fu'ngis.,.- qui :f|Jfculi^cafigis,tj aiaiius
liieres..-;. Keiiqua korum, ftipc.s n'cinpe
& rtdicis fupepna' psra:i prorfus l|Huginofai^
iantf'^'
glissi }am iawà-.-plij ut .folliculi femine
.•turgearit.. augetuf-:er.ia:o' craiiirudoj
coitisi;:,; cruftaque fgehilSif in||rea in
pulverem •^•luta-, fenfim deciditi qui®'
cum pulvifculo penitus .évanuit, ubi jara
indhpefifici® tubercula cvndunt conipicua.
Inde éiimm quoquìiii pulverem dimittit
apex., qui. & ipfe paulatim veluti detcritur,
,ac truncatus in fannnirare capitis Lee--
ret. Stipeg'deriique jiarirer lanugine' fua
privatur, qua: ràttgdiutius, quam pulvii
in apice, mance.
Frpe- Folli'
Froe-^xlgene ere fmaae, rundagtigé,'
temmelig' adíkilte. . Fróet er fort,
indl^Bt i et vandklart Sliim, fom den
Fingfedes , men ineget íinere,. og ei íiia
fynligt. Kiódet er hvidt, tort, ligefom
trset, har liden nsften umerkelig Smag.
Folliculi ièminales perexigui iùnt,
fubrotundi;,, aliquantam difereti. Semen
nigrum eft, iinmerfum liquori cuidam
tenaci limpido, perinde ac ièmen Digitaise,
fed multo, quamhoc, tenuius, &
minus conipicuum. Caro alba eft, ficca,
quafi lignofa, iaporis exigui, & qui fentiri
fere nequeat»
Den ^.QpSf i l Klynge^ og meget
langfom. Tört:
, vindigt Veir og ,S'pel:
ikin er, den lige ilcadelig^ formedelft hvilket
ikkun.:
faae af dem opnaae en fuldkommen
Modenhed.
Fafciculatim crefcit hsec Clavaria,
tardiffiriio. progreifu. ^Eque illius incremento
o ilici un t ca:lum ficcum ventoiùmque
, ac folibus ferenum; qua; cauià; eft,
cur pauci modo hujus fungi plenam ailèr
quantur maturitatem.
Mentzel, Ibra nylig er meldt, hai
t4
med dette Navn (Hypoxylon) betegnet
nsftfoi"egääende Rollefvämp. Men, fiden
andre, forncmmelig Kidder Linnee llaver
aik'retie brugt det til dennfc Ar t , efter
hvis tntede Natur deÄg 'langt bedre
pailer. har jeg og ladet famme beholde det,
Hoc nomine Mentzelius, uti nUper
diftum, proxime prsecedentem Clavariam
defignavk. Verum quoniani id
liuic jiroprie ''Speciei adiignarunt jam alii,
inprimis Nob. Eques Linnxus, quippe
-quod lignofe luijus natunc multo. aptius
refjiondt't, per me quoque. eadetn illud
' lr.ÌHÌÌkió'nt. denne Svamp er baade
c M p i anirèi. Laudi- en ¿|sfé alleralmindeligfte,
íom, •• form^elft fit ádíkillige
Swfesii» let faider; i Öinene j; hvorfocé
flpn®g £¡f de fíefte Urtekyndige er beiiMÄt:;:
fia haver dog,Jde.suagtet, ingen
hidindtíl fuldkommen kiendt den,
Tametfi haec fungí Speeles tarn in
patria noftra quam aliis regionibus in frequentiíEmis
' & maxime obviis numeratur,
qua: étiam, ratione loci natalis varii,
in oculoSfacile incurrit; quamobrem quoque,
a plerisque Batanicis ejüsdem facía
mentio eft; nemo tamen adhuc perfe£tam
ejus notiti am habuit.
Som üerfaren tvivlede ¡eg - om, af
«•He de [S vamp e, fom under íaa. forikiel-
•lig.e og afvexlende. Skikkelfer vife fig., af
hvilke endeel paa Kobberpladen ere forefkidde
kunne henhÄf til en og
famme
Experientia nondum edoctus dubitabp.
m, an fieri omnino poifet^. ut omnes
fungi, qui fub tam diverfis atque variantibus
formis conipiciuntur, quarum aliquot
adumbratas exhihet Tabula senea,
ad