XVI
andringer, Micheli er den , der förft er veget
derfra, og har tüiige henyttet £g af de Dfeles
Eelkaffenhed, fom, efter hans og flereS-Méninge
höre til ForplanteUen.
ÈFter at have havt ham og nysnsvnte forireffelige
Mrend dl Anförere,! |eg mener ifer
Linné og Haller, hvis Motte. Nafâe aliène
künde forlede til en blind Lydighsd; er äet na:-
£en ugiörligr a.t udfinde en bedre Plan at-a-fj
beide efter, end den, de med faa mcgen BiFaid,
have lägt. Jeg hiver derfor ei driftet iiiig til
den at giöre anden Forandringj-end den de i£-
handlede Vexters ftörre Antal, og dé nye Arters
Bygning og: -Egenikaber;, have lyntes taig at
udfordre.
De faftkiödede Svampc altfaa, Fom af ad-
Jkillige Forfattere ere kaldede Kötteßjampe ®g
Koralfvamp c, blivc afmig med eet Navn, formedelft
deres toppede Reisningj ka'dte 'Top*
fiampe. JVIen, Fordi riogle ueraf falde enkelre
med tykke Ender., andre faraiuenfatte eller delte
med tynde Ender ; ere de blevne adikilte ög'-afii
feete fom to Slags , hvilke hver for fig indbefatte
viffe Ärter. De förfte haVe behöldt det
Vedtagne og paa Skabningen paffende Navn af
'Köllefvampe ; men de fidfte paa ~ikmme Grund
faaet Navn. af Gnenfvampe.
Topfvampm kan derfor, om man vil, an tiges
eller anfeës for en egen' Svampe-Ordêrt,
hvis Kiendemerkèr gründe iîg i de den tilhö«
rende Svampes ganlke udvortes Dannelfe • og
Vext, famt Maaden, paa hvilken den basrer fine
Fröe-Giemmar. Altfaa er' Topfvampen en toppet
öpreift voxende Svamp, hvis Fröe-Giemmer fidde
tat under Huden, fom er forfynet med mindr«
eller
externa* fungorum form® muta rioni!) usque fupsrftruxeranfc,
Ab hac ratione prirtius rcceflìt
MichelkiS;,! advocate fimul in fubfidiumHfeftiSl
Jrarrianilí quali tate, quas, ex ipfius & pleriun»
fen tenda, propagadoni coiiiftat effe deftinata?.
fíunc-atque futamos ¿líos tnódò nominaros
vàros» Linnásúm inprirn-is Meo Hálísruiftj
quorum vel fola É®iñifla 'eseítrn Facite iaiperaient
obfeqaium, duces habaifle poftquàm.-Ì5o&tì7
.git ; vix unquam fieri vicetùr poiie-,. Ut aliam
quisqaam adiilveniat normara, a® OUatn labor hie
inftirai quest, illa inèliorétn-, •ì^ù&ni hi, tarli Vet
. •héaenter pfSbatatn oí&niÍSs¿ íkbiÜvcrtnit. Itt
baderà pr^p'ie aliùd nihil ego mutar® fuftiróui-,
quam quod tnajòr pisntarum.. tìilas traào»,.-, numera
s-, novàrumqu« fpecierutn ítruítr.ra par:ter
& proprietates, ut mutareturs 6-xigèrè- Vifa fanr.
Fungiáigitmr tttfiofi illi.,, quoS varii auSO"
& üórálloidex appeUarünt, miMsquU/
®m ob ercchm & fái;igktani/^oa.:.yehidS^;
"Kbgvpyv a:toliuntnr, fórmarn uno or.mes Cory*
phaorism nòmine fdlúMnrúr. H orv:in Vito quontani
alii dantur limp i ices, íraffiafibas inftrucU
apMfas., ilii '¿èiitftì®d.Jí-Mái«%: in fciilioreS
ap'iSès txéiintes; utros-que infer • fe üiítiíigvere,
atqne w|wtìao genera refèrre,- piacuitj fingala
íérta'S fpecies comprehenàetiria. Prioris generis
íangi récéptüm, ;|árttKqtlS fuác SOftfonuiji, C&s
Varinfíi/m--miñen retinuèrutìt; ad pofterius perti-,
lientíbtts itidem figviía ratióne ¿Ramártarim obti*
git appellatió»-
Proinde, fi vifum fuerit, Coryphaam conííderare
licet tamquam pecu'.iarem Fungorum cíasfem
j'''"ci¡jús notse tkátidMjíktf fandamcniurti habent
in fnngoram eó .p'értinentíufñ figura tota
exteriori & crefeendi radóne, itéíñqüe in. modpy
quo feminum :receptaCUla fita- géf.it & conformata.
Claifis nimirum Chryphtea. eft fungus faíM¿
giatus, ereftum in verticem furgendo crefcens, lo.
ti®»
XVII
eller ftorre Huiler rundt omkring paa Overdelen,
ömtrent fáffl; Hwllerne paa et Fingerbölle
eller en Syering.
culos feminales, majores minoresve, curiculae intus"'
contiguos, circumeirca in fummitate pòfitos
babens, in aiodam fere cavernalarum nenrium
muliercularum vel fartorum digitalibus .undique
impreffarum.
Köllefwmpm er enkeltä
förefi imod Toppen,
lüg en Köllej Knip.p.cí e'.icr Knytteftok;
hyor den er tykkeft, findes Fröe-Giemmerne
hyppigft.
Clavaría fimplex eil, fummitatem vcrfcis
craffior, fignram referens clavs, fuftis vel bacilli,
fimbri« dendcülatEe textilis^ conficienda? infiramenti;
loçukmenta feminalia in ei fai parte,
qaa craffior elt, gerens.
Diffe ere ho? nogle Köllefvatppe for det
bare Oisi fynlige, líos andre ikke ; G'g^kande
hbtmmfäpfßt dl Forlkieh paa diffe kaldes de
H EC in quibusdam Clavariis confpicua funt,
in aliis. finn confoicüaj unde ilfe diferiminis
caafa FoUicofoe dici poffent.
(iresnfvampm er fammenfät eller cleelt i
Grene., hvilke ved Delingen imod Toppen1 bliv.e
tyn'il'iej oSjfendele, lii^s «n afibiaäSt Green,
Baik eller Koral; og bserer fine l'ree-Cü;amn:er,
fom for (|t|,%M Oie.ere ufynligegifor ßörfte
Delen paa Bigrenene.
Ramaria conipoiira eft five in ramos divifa,
qai ipfi alteri® divifi apicem verlas pèrgeniìo
inagis* iTîagi'sc-uc .tenuàntur, -figura "ad fimilituditiem
accede»«ramo 'fòliis viúuato, Frutici vel
coralli©;- quse localos femiñiferos, inermi oculó
nOS. v.iíibües, majámam partem in ramis fecundariis
iltos habet..
Arterne/af begge udmoerke fig ved Delenes
{forneramelig- Hovedets hop®Köllefvampene, og
Grenenes hos GreenfvanipeneBforflciel'lige Dannelfe,
da Farven ;ö:g Frtets'Beikafïènhed maae,
|fies. hijftí AfaÉ.tésne:,^,,dené¡Jí|il Medhifl^J- . Paa
cnhver :§vamp kan man betràgte tre Dele, nemlig
tvende Elider og Midten.
Species tttriasque generis diverfa conformatione
partium, (in Clavariis qaidem pr^cipae'capitis,
ramorum vero in RaSpiriisJfl difcriminantar,
vocads:"' fimul in fubfidiarias diftitfgtiendi'
partes, prsferdm in Varieiatibus, "colore paritei^'
& fc«s:nis qua'irate. In quolibet fun go tres"
omninj) partes confiderands ventunt, duce nempe*
Extremitater & Medietas.
Dett- nederfte Deel eller Ende^ er Roden.
Denne: er i fiii Dannelfe-ög, Viefen nseften lige
faa forfkieliig foni-Svampene. Der gives T i ^ ^
lede, Lapped'e, Knoldede, ^Klöfcde eller Kl'impede,
og Haar- Borfte- eller Vorte-danriede, fom
i f i f f l paa adlkilli^ Maider d,ele3: famle,? adfprede
og befefte "fig.
Der-
Wm
Infima pars five extremitas inferior Radix
eft. Hsrc,' rSione formse atque fubftantra,-
pro fungo'nim diverfitate propemodum &'ip&
Dantur niinifum Radices fibrofse, laci-
•Siafpij tiiberofa:, glomerate feu glebulofe, iteni
piliformes,' fedformes., verracofe; qase iterani
Viriis modis dividuntur, confluunt, fpargunrur
atque infigaatur.
Seqai