VITI
Slör Qmhyllede Skafcninger, og efterladet os Vished for
Tvivl og Gisninger: Mon diffe Mand i de flf dem dannede,
omdannede eìler udvidede Videnikaber ere mindre
Zirater for Menneikeilagten end Newton, Braliè og Copernicus,
der bave oplöftet fig, ilari- den forile, langtt
ever deres Lige, -og taget den Röie Flugt for ved deres
igiennemtrangende Skarpfmdighed at efterforike de grandlelöfe
Himmelegne? De have alle fogt, graiviket og fun--
det : Hìne have gavnet deres egne og folgende Tidsal-'
dre, da de fò'gte XJrter paa Marken, fangede Infekter i
Lüften, underfögte og provede Ertferne of Jordens Indvolde
• diffe, da de ftf-rrede paa Firmamentet, beregnede
og betegnede' os de liimmelike Legemer med deres Lò'befcredfer
paa Papiir.
Jeg imigrer mig i Haabet, at S\-iimpelareii og er i
•Stand til baade at gavne og Forlyfté. Huusholdningen
haver faaet ved den en god Tilvext aPnarende og velimagende
Svampe. Làgekonften kan og ved den foroge
fine Lagemidler, hvortil endog de ellcrs ikadelìge, Vel
tmvendte, ikke ere at forkafte; og de, der foge Sindsibrlyftelfe,
fìnde i en Mangde af Svampe endeel af det
liidtagende, ibm de Pìanter befidde, livormed vi zire
Lyitftykkerne i vore Haver: diffe, noie betragtede, ktìnne
paa mange Maader- forlyfté Òiet med deres forikiellige
pannelfe, fpillende og fornnderlige Farver; deres Freni»
Jkomft, Tilvext Og liete Bygning Vife iàa inegen Konft-,
at vi i dem ipore den Mefters Haand, der hardannet og
ib'rger for deres Vedligeholdelfe, endog, fom det lynes,
til Fornarmelfe for viffe Infekter, livilke dyrt maa betale
Nydelfen af Svampenes Kiod , Tom deres iÉ.ielyft forinoci
entljgen driver dem til, hvorom.-Stridskcìilen Og den
meelede Greenfvamp give tydelige Beviler.
Svampenes indvendige Deeles Betragtning ved Hielp
af Forftorreliès-Glaffet larer, at de fom andre Vexter ere
prganiièrede Legemer, trlblevne ved Sad ejler Ojne, og
jkke frembragte af lialv- eller heelforraadnede Vexters
Deele, fom Ved Tiltraknings og Udvidnings Kraften
ikulle vare iàmmenlobne, og faaledes bore til de iaakaldte
NaturÌpil ; hvortil nogle Naturkyndige have villet henfore
dem,# De tirykkelige og vife Love, hvorefter den hele
Natur regieres, tillade den eftertankfomme og kyndige
Beikuer ligeiàa lidet i Piante- fom i Dyre-Riget at antaga
flige Naturfpil.
Pei
inveftigandas defeendentes, certas comprobatasque veritates
pro antecefforum figmentis & conjecluris reliqueriint, quorum,
die fodes, an nomina minora lìnt in iis, quàs fìnxerunt,
innovarunt "vel extenderunt, difciplinis generis luimani
ornamenta, quam Newtoni, Brahai <5c Copernici,
qui òmhes, primus tamen prie coeteris, longe. poft fe re-..
ìiftis omnibus hac in palaftra amulis, mente in fublime
ferebantur, ut perfpicaciflimo- ingenio immenfas per'currere
poffent eoeli regiones? Inveftigando, fcriitando <Sc
indagando fu« & fequiorum cetatum hominibus utrique
certe profuerunt ; ilìi quidem, dum herbas rlmarentur
campeftres, infe&a in aere volitantra captarent, lapidesque
& metalla e terrae vifeeribus prognata perquirerent <Sc fcru^.
tarentur ; hi, dum coeli contemplai'entur convexà;, corpora,
computarent «oeleitia,.. orbestjue ab, eis percurfos deli-,,
ìieai-ent.
Studinm ìtaque fungorum a^ ufum aque ac oblectamentum
accommodatum effe nobis fvaviter blandimur.
XJt oeconomia; infigne incremèntum dedere fungi alibile»
iàpidique, ita artis medica armarium augere valent alii,
quo nomine ne fungi'quidem alias nOxii, modo rite adhibitl,
ipernendi iuntj animi vero oblectationem cupientibus
eandein fere 5 qtiam coronamenta omne génUs, pi-£clìant
fungorum nòli pauci jucundìtàtem, utpote qui curi
ofius inipecli formarum diverfitate, colorisque fulgore
6c lufu multifariam oculis offerunt vòluptatem. Ortus
pòrro, .iricrementum & tota reliqua ilruclura tantam produnt
artem, ut potentiam in eisdem agnoicamus fummi
artificiS ) qui eos produxit tam provide cauteque ctì'nfervat,
ut cértarum fpecierum propagationem quorttndain
ìnfe&orura, efum fungine carni s ni mis cùpide ingefts
•vita, ut videtur, redimentium, ruina fuperilruxerit, quodi,
luculentis exemplis nos infra docebunt clavaria militaris
Óz ramai'ia farinofa hiftoria.
Internarum fungi partium oculo armato inilituta con»
iìderatio docet, eos, haud fecus ac alias plantas, corpora
effe organica, femine aut gemmis procreata, non autem
femiputrium plantarum nttriictiotie, ut ajunt, <Sc repulfu
conflata, adeoque nec, ut phyfìcorum quibusdam placuit,
pro luiibus natura habendos effe. ^ Inconcuffa fapientesque,
quibus univerià natura regi tur, leges prudentem peritumque
rerum creatarum fpeclatorem ejusmodi lufus non
in vegetabili minus, quam animali vegno admittere vetalit»
Cevt.e
ut
Det ville og ftride mod ¿et Begreb, fom den guddomme'lige
Viisdom og Almagt forudfatter, at endog de
l-ingefte Skabninger kunne fretnbringes ved en Handelfe,
eller . visre ude.n for ,de Natui-en ..fore/kreyne Love. Den
-fclviamme Forforg vaager over Menneil<er og Infekter, de
höiefte Vexter og lavefte Svampe;. den almindelige Forbi^
clie imellem den hele Skabnings ftore og frnaa Dele
og deres falles Öiemeed udfo'rdrer Beftemmelfe og Orden.
Ligefaa dunkelt o^ u&tteligt fom Begrebet er om
de Gainles Naturfpil, faa nbeviislige, ja ugrundede ere og
nogle. nyere Naturkyndiges Iagttagelfer, at Svampene
ikulle vare Vaaninger, fom Infekter havde byggeti., En
Mening v der blot har iin Grund i en Feililutning af den
lal-de Profeffbi* Buttner i Gö'ttingen og Baron Münkliauien.
i Hannover # # # med §ere, fora ved Foritö'ri
elfes^Glöfl'et iaae Orme 1 Svampe, og derfor tilikreve
ßnUme diffes Frembringelfe, fom Polyperne Korallernes,
liVis fau-ehede Bygningers Herkomit noget nar har givet
Anledning til diffe kloge Mands Formodning.
Derfoin diffe Örme vare Svampenes faygmeftere, faa
iiiöatte de • jo iliäx findes ligeiaavel i de. unge fom i de
gamle Svaitipe i men-defte bemarkes ikkej thi i de ganike
Unge Svampe ikal man naften äldrig antraffe fynlige
Örme j men eii Mangde af famme faavel i Skabning fora
Starrelfe ülige i de Fuldvoxne og Gamle.
Mine el-e forfynede med et Skiul eller en Skiermhud,
hvilken faaledes bevogter dem for Luftens og Reghens
Skadeliglied ' fom og for Infektemes Angreb, der
ikeer deflo lettere Ved lidfte, fom ikke allene have miftet
Skiermhuden, men hvis Kiod er faftigere og tillige löferc
end de unges j og derfor beqvemmere til- Naring og Brug
for diffe Infekters Yngel, ligefom andre Slags i famme
Heniigt lagge deres i forikiellige Vexters Dele, ja i levende
t)yr felv. De microikopiike Dyr fom man ved
Hielp af Forftörrelfes:
Glaffet bliver vaer i det ved .Vand
oplöfte Svampe-KiÖd, kunne¿äigeiaa lidet anfees fom
Svmnpenes Bygmeftere; tili ikal dette vare, maatte Peberkqifiet,
Hainpefröet og utallige andre, Froearter, fom og
en ilor Deel af forikiellige langft bekiendte livlö'fe og
levende Legemers Dele, hvorudi paa den Maade kaii finj
des et Vrövl af bevagclige Dele, eller, „föm det iynes,
leyende Smaaorme, vare frembragte ved ilige Dyr, da de
i diffe findes ligefaa hyppige, fom i hine. Ligefom de
fuldkomiiere Vexter frembringes af deres egen Sad, faaledes
'
Certe cum notione, quam primitus animo ingeneyac
divina fapietitia & omnipotentia, pugnaret, "ii vel in re-'
rum . creatarum minimis fonha a legibus • natura deviaret.
Eadem numinis cura hominibus Sc inieclis, plantis maxiniis
(Sc fungis minimis proipicit; nexus univerfalis, qui in
r.e;-um creatarum; catena majores ininoresque intercedit articulos
fcopusque hamm communis certum cunilis modum
praftruit & ordinem. ^
Üt vero obfeura eft 5c inanis veterum de luiibus
natura opinio , ita non minus incongrua"& parum probabilis
eft recentiorum quorundam affertio: fungos newipe
effe ipfis ab infeclis parata domicilia; hac fcilicet fententia
falfa eruditiffimi Prof. Goetting. Buttneri # # (Sc poft
eum liberi Baronis Hannov. Munchhufii # # * eosque
fequentium argumentatione innixa eft, qui deteftis in fungis
ope vitri vermiculis horum proereationem tiiibuebant,
ut polypis coralloi-um, quorum ftruclura pariter ramofi»
peritiflimorum virorum opinioni aniam proeul dubio dedit.
Si vermer fungorum effent fabri, tam in teneris,
¿«am adüleis deprebendei-entur neceffe foret, quod tarnenaliter'
evenit: in' tenellis enim vermem detegere vix-un*
' quam licet, in adultis .vero «Sc vetuilioribus magna eorum
vis forma pariter ac magnitudine diflimilium prafto eft.
Tili fcilicet tegnmenti cujusdam vel cuticula ope
aque ab a&'ris plüviaque injuria ac infeciörüm impetu tutf
fiint, cum depofito involucro fücco'fior minusque, quamin
tenerioribus, foiida adultiorum carö fuftentatio'ni & ufüi
aptiorem exclüfa foetura prabeat materiem, quam etiam
-ob caufam alia eorundem fpecies in diveriarum plantaruni"
partibus, ipfisque vivis aiiimalibus fuain depönunt proge*
niem. Neque magis aivmalcula, qua ope microfcopii inf
farne fungorum aqua foluta cernuntur, eosdemipiä ftruxiffe
putandafuntj alioquin, piperisj cannabisaliai-umqueplanta^
rum lemina, & plurium fatis vülgarium tarn animatorum,
quam iiianimatorum corporum . partes, in quibns pariteü
immenfa particulaiym fe moventium, vel vermiculoram,
ut videtur, viventium copia reperiri poteft, ab ejusmodi
animalibus, qua in Iiis aque frequenter ac in illis depreheridüntur,
proereatas dicere cogemur. Quemadmodunt
planta perfectiores, ita & fungi, licet nonnulli e radice
etiam. progerminent, fuo femine gignuntur. Quamvis
enim floribus & organis generationis, quibus illa in«
ftrucl« "
c