X.
DEN
II I E L M E D E.
•jDen har et halvrundt, glar, hielmct
1loved, og ujevn rödbruun Stengel.
Ilovedet "er temmelig tykt, hvidt,
lüden txt ovenfor og under Randen, hvor
dennö Art er lyfegraae ligefom marmoreret.
Stengelen er föer, paa de fleftc
kort, rynket, faldeSpaa nogle i det violette,
6g luürkeft imod Roden. 'Denne,
lyfere end Har körte, traadtynclö,
tsut iämlede Tnevlqr, fom med
bare Öine ices;- igi^|Äeinb|Se Barken,
pg tabe fig i det morikede Tr.ees* •'
X.
CLAVARIA
^G A L E A T A.
(japite gaudet hgmffphaerico, glabro,
galeato, ft||ite inequabili, badio.
Caput craffiufculum 'eft, candidum,
n§l pfoximtbfapia & infra marginerai,
ubi dilute glaucum colórem prcefert base
Clavaria, marmoris ad inftar maculis variegata.
Stipa craffior eft, in plcrisque
fungis brevis, rugofus, quem nonnulli
colore in violacéum vergente, & quidem
radicem verfiis obfcuriore, perfafum oftentant.
Radix, dlutioris, quam ftipes, coloris,
fibras habet breves|: filorum inftar
exiles, dente aggregàtas, nudo oculo conipicuasH
qux corticati perforante.?, in
ligno putrido, cui infix® funt, extremitates
fùas recóndunt.
Pal\ de unge, foni alfe ere over*
truknf|n®fflpn M, klarSliim, er Stengeln
neden til tykkere end for e'vén ;
hvilfceti forliqlder fig omvendt lids do fiildvoxnc
; deres. Hoveder findes og/overalt:
hvidere, mere glindienftf-Randen (karpere
óg mere fremftaaende, end paa de
gamie.
Kiödet'er ikiört, fàftefuldt, oventiì
hvidagtigt, imod Roden vio'.et ; det har
en ramagtig, men ikke ubehagelig, Smag.
Eftcr-
•Tunclke cetacis fungi 5 qui omnes
vifeo qiròdani tenaci, pellucido"obdafti
deprehenduntur, ftipitemab inferiori parte,
quam fuperna, craffiorem gerunt ] quod
in adulti* inverfa prorfus. ratione comparatum;
illorum capita etiam ex omni
parte candidiora, magisque nitentia, margo
acutior & »i»minentio|| quam in state
provectis, deprehenduntur.
Caro fragilis eft, iuccofa, fummitatatem
vèrius albidi f^ prope radicem violacei,
coloris; iùpore aufroro quidem, non
ingrato-tarnen, prxdita.
S